Så er vi klar

Det har været et begivenhedsrigt efterår.
Gemma var ikke drægtig denne sommer. Held i uheld da vi havde travlt med at flytte.
Nu er vi på plads i vores dejlige hus på Ærø, og har brugt efteråret på at forberede næste forsøg.
Kennelmærket og Gemma er blevet flyttet over fra SKK til DKK.
Birgitte har taget DKKs opdrætteruddannelse (havde i forvejen taget SKKs, men der er jo forskel på juraen).
Vi har fundet ud af hvordan vi skal indrette os mest praktisk med et hvalpekuld.
Og vigtigst af alt – Gemma er faldet godt til i sit nye liv som byhund.
Hun skal parres næste løbetid (ca. april 2022), og vi er i fuld gang med at få hanhundsaftaler på plads. Dette er ikke helt enkelt, da vi jo ikke ved, om man f.eks. kan rejse udenlands, når tiden kommer.
Friske billeder af Gemma øverst i dette indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.