Hvalpene vokser og Rosa er parret

I sidste uge var Rosa og jeg en lille tur i Holland, hvor Rosa blev parret med denne dejlige hanhund, Vesuvio v d Wustynnei.

Vi håber på fine hvalpe ca. 30. august.

Imens vokser F-hvalpene, også den lille tæve, som stadig har lidt drikkeproblemer, men som er begyndt at tage på, efter hun blev sat på fast føde. Hun er dog størrelsesmæssigt stadig langt efter sine brødre.

Majas livmoderinfektion blev stoppet med Baytril, efter dyrkningen viste, at hun var inficeret med den multiresistente bakterie Pseudomonas aeruginosa. Det er en bakterie, som findes allevegne i jord, vand og på hud, og som normalt ikke er et problem. Men når den får overtaget og udrydder sine konkurrenter, kan den være meget svær at bekæmpe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.