Det er stadig muligt at reservere en tævehvalp fra dette kuld. Henvendelse helst på email.
I dag fyldte G-kuldet 3 uger, og det var en begivenhedsrig dag for de små.
Der skulle justeres halsbånd, klippes negle og tages billeder. Om eftermiddagen kom en hvalpekøber og hendes datter på lynvisit. Det syntes mor Rosa ikke lige var en god ide, så de kom ikke længere end til køkkenet, hvor de fik lov at klappe en enkelt hvalp under skarp overvågning.
Til aftensmad fik de hver 3 opblødte hvalpefoder-kugler puttet ind i munden. Den første kugle måtte listes ind og trykkes fast oppe i ganen. Men så opdagede de jo, at den smagte godt, så de næste to tog de selv. I morgen gentager vi succesen et par gange, og så begynder vi at øge portionerne lidt efter lidt.






