Ugen fra Helvede

I denne uge skete det mest forfærdelige. Vi mistede på én gang Nellie og Elvira.
I tirsdags var jeg på arbejde, og Anders havde også et ærinde i Danmark. Hundene var som altid på gårdspladsen med adgang til stalden.
Da vi kom hjem stod de store tunge skydeporte i loen på klem. Rosa kom løbende ud fra gårdspladsen i meget ophidset tilstand. Nellie og Elvira var ikke til at se nogen steder. Der var spor i sneen, som viste, at de havde rendt rundt på vores græsmark, men så forsvandt sporene ud over de dyrkede marker.
Vi kørte rundt og kaldte og ledte i to døgn indtil Anders fandt dem begge to druknede i et lille vandhul ikke langt hjemmefra. De var gået gennem isen. Vandhullet har meget stejle bredder. Anders røg i til midt på livet, da han forsøgte at få dem i land. Han måtte have hjælp fra det lokale brandvæsen for at bjerge dem.
Vi havde undret os over, at Rosa ikke var løbet bort sammen med de andre. Men hun har jo nok bare været heldig, ikke at falde i vandet. Og så er hun løbet hjem, da de andre druknede. Ikke sært, hun var så ophidset.
Under hele forløbet har det strømmet ind med gode råd, tilbud om hjælp, fb-delinger, støtte- og sympatierklæringer fra venner og bekendte – og fra en masse mennesker, vi slet ikke kender. Det har været overvældende. Jeg tror aldrig, jeg har haft så mange blomster, som der nu står på mit bord.
Min blide hvalpetante Tykhøjet Gård’s Elvira 24/12-2009 – 6/3-2018
Smukke frække Berner-Emmas Nellie No Questions 19/12-2014 – 6/3-2018
I vil ikke blive glemt.

Her tænker du på “Ugen fra Helvede”

  1. Kära ni
    Jag sörjer med er . Sitter här med tårar i ögonen och tycker det är så sorgligt. Att missta en fin vän är svårt och ännu värre att missta två på detta hemska sättet. Mina tankar är hos er ska ni veta.
    En jättestor kram skickar jag.
    <3 <3 Anette ( Ninnie och Qings matte)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *