J-kuldet er født!

Natten mellem mandag og tirdsag fødtes vores J-kuld.

Som sædvanligt ikke uden elementer af drama.

  • Søndag aften startede opblokningen så småt.
  • Mandag kontaktede jeg dyrlægen for at få at vide, om det var alvor. Der var ikke tegn på noget umiddelbart forestående. Men jeg fik en aftale om at kunne ringe…
  • Samme aften kl. 22:35 fødtes så den første hvalp – Blå han, 570g stor og stærk.
  • 23:45 kom hans søster – Rød tæve – til verden. 550g også fuld af liv.
  • Lige omkring midnat fik Gemma et skud kalk, og umiddelbart efter fødte hun Sort han – 590g og den største i kuldet.
  • Så gik der et par timer. Gemma pressede, men der skete ikke rigtig noget. Jeg kunne mærke små hvalpepoter inde i dybet, så jeg ringede og vækkede dyrlægen. Gemma fik en dosis oxytocin.
  • Det hjalp! Og kl 02:20 fødte hun en stor fin han, som desværre var umulig at ruske liv i.
  • Nu gik der igen et par timer, og jeg tænkte, at det var måske det. Men efter et par doser kalk og oxytocin kom der en lille tævehvalp klokken 05:58. Orange pige, 460g, og hun trak vejret meget svagt og overfladisk. Navlestrengen var gået over af sig selv mindre end en cm fra maveskindet, så den blødte og måtte underbindes og klemmes af med en pean. Det tog nok en halv times tid før hun var kommet så meget til sig selv, at vi turde lægge hende ned til de andre så hun kunne få en mælketår.
  • Da Oranges moderkage var kommet ud, lagde Gemma sig hos hvalpene og så afslappet ud. Nu var det slut.
  • Troede vi… for næste dag. Onsdag aften begyndte Gemma igen at grave og skrabe og pludselig lå der en hvalp mere i kassen. En han, som tydeligvis havde været død i mange timer. Gemma fik et sidste skud oxytocin, men der skete ikke mere.

Nu er vi overbevist om, at det er ovre. Men Gemma vil ikke ligge inde hos hvalpene helt så meget som hun burde, så især lille Orange tager ikke rigtigt på.
Så jeg tog Gemmas temperatur (39,3) og kørte til dyrlægen efter mælkeerstatning. Dyrlægen mente, at eftersom Gemma havde haft en infektion sidste gang, hun havde hvalpe, måtte hun hellere få noget antibiotika og lidt smertestillende. Så nu håber vi det vil kvikke hende lidt op.

Da hvalpene blev født på begge sider af midnat, må man selv vælge hvilken dag, man indberetter som fødselsdagen.
Jeg vælger 12. september, som var dagen hvor den sidste levende hvalp blev født.

Nu er der ikke længe til Gemma skal nedkomme.

Hun er tyk og rund, så mon ikke, der er mindst 5-7 hvalpe derinde.


Samtidig er der sket det, at Karla (Bernerbandens Ilsebil) er kommet tilbage til os, og nu behøver et nyt hjem.

Karla var udstationeret hos en sød familie. Men desværre døde hendes ”far”, så vi har fået hende tilbage, mens vi leder efter en ny familie til hende.

Se mere om Karla på hendes egen side.